Der skelnes i almindelig bolighandel mellem følgende typer af sager når der skal beregnes tinglysningsafgift til staten:
- alm fri handel (dvs når du køber en bolig gennem en ejendomsmægler)
- familiehandel (forældre/barn)
- overdragelse ved skilsmisse
Fri handel
Ved almindelig fri handel udgør tinglysningsafgiften kr. 1.850 + 0,6% af købesummen.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov:
Familiehandel
I familiehandler mellem forældre og barn, udgør tinglysningsafgiften kr. 1.850 + 0,6% af den offentlige vurdering minus 20 %, hvis købesummen er mindre end dette beløb – ellers af købesummen.
Skilsmisse
Ved skilsmisse skal der kun betales den faste afgift på kr. 1.850.
Man sparer dermed 0,6 % afgiften. Man skal blot kunne forevise en separationsbevilling eller skilsmissebevilling fra familieretshuset (det skal dog nævnes, at denne bevilling ikke behøver at være tilstede ved sagens opstart, da den kan eftersendes senere).
Er der tale om ugifte samlevende, er beregningsmetoden for tinglysningsafgiften den samme som ved almindelige handler, dvs. en fast afgift på kr. 1.850 med tillæg af 0,6 % af købesummen på den andel der købes.
Hvis Skøde Centret varetager sagsbehandlingen sørger vi for at beregne den korrekte tinglysningsafgift.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov: