Har du brug for hjælp til skødeskrivning?
Find den rette skødepakke til dine behov.
Forside » Jura » Sådan overholder du de nye regler for brændeovne

Sådan overholder du de nye regler for brændeovne

brændeovn

Af Skøde Centret

Hvis du er ved at købe en bolig med brændeovn, er det relevant at undersøge hvor gammel den er. Der er pr 1. august 2021 kommet nye regler for udskiftning af ældre brændeovne af miljømæssige årsager.

Hvor gammel må brændeovne være?

I loven om miljøbeskyttelse skal du som boligkøber ved ejerskifte oplyse, om der er en brændeovn fra før 2003 i huset. Dette skal oplyses i skødet som tinglyses. Hvis der er en brændeovn fra før 2003 skal den skrottes eller udskiftes senest 12 måneder efter du har fået nøglen til ejendommen.

Hvad koster det at skifte en brændeovn og hvem kan installere en ny?

Prisen på en simpel/normal installation af en brændeovn ligger typisk på omkring 3-5.000 kr, mens en sværere installation kan koste en del mere. Det er selvfølgelig uden prisen på selve brændeovnen.

Du kan i princippet gøre det selv, hvis du overholder de afstandsmål der står i brugsvejledningen på den enkelte brændeovn eller pejs. Men da det er meget risikabelt, er der mange der hyrer enten en tømrer eller murer til opgaven. Der er mange der i forvejen har erfaring med monteringen af brændeovne eller pejseindsats.


Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:


Kan man fjerne en brændeovn og hvad koster det at skrotte dem?

Ja det er muligt at få fjernet en brændeovn, men der vil tit blive efterladt skader i både gulvet og loftet, der skal repareres. Derfor vil det endelige resultat nok blive mere tilfredsstillende, hvis det er en professionel tømrer, murer eller blikkenslager der udfører jobbet med at afmontere en brændeovn og dermed skorsten.

Du skal regne med en pris på ca. 5.000 kr. for afmontering af brændeovn og skorsten, da fagmanden både skal lappe eventuelle huller i taget eller gulvet, og også medtage den gamle brændeovn.

Hvordan ser man om en brændeovn er godkendt?

En brændeovn skal have en prøvningsattest. En prøvningsattest er dokumentation for at selve brændeovnen lever op til lovens krav.

Hvordan betales skorstensfejer?

Du skal selv betale for skorstensfejeren, og det sker i praksis når du betaler skattebilletten 2 gange årligt til kommunen. Det er kommunen selv der skal sørge for at der bliver sendt en regning ud, og det er også kommunen der skal sende skorstensfejeren ud til dig.

Hvorfor er der indført nye regler for brændeovne?

De nye regler for brændeovne er indført for at forbedre luftkvaliteten. I Danmark er der mange mennesker, der lider af astma og andre luftvejsproblemer, og det er derfor vigtigt at forbedre luftkvaliteten. De nye regler for bræovne betyder, at der være en godkendt brændeovn af nyere dato, og at skorstensfejeren skal komme ud og kontrollere skorstenen med jævne mellemrum.

Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:

Scroll to Top