Fremtidsfuldmagt er et vigtigt redskab, der giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal varetage dine interesser, hvis du en dag ikke længere er i stand til det selv. Når du opretter en fremtidsfuldmagt, kan du vælge at implementere tilsyn for at sikre, at dine ønsker og behov bliver respekteret.
Tilsynet med en fremtidsfuldmagt kan foregå på to måder: gennem offentligt tilsyn eller privat tilsyn. Det offentlige tilsyn varetages af Familieretshuset, mens det private tilsyn udføres af en eller flere personer, som fuldmagtsgiveren selv har udpeget i fremtidsfuldmagten.
Ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt er det vigtigt at overveje, hvilken form for tilsyn der passer bedst til ens situation. Dette valg kan have betydning for, hvordan fuldmagtsforholdet administreres, og hvordan fuldmægtigens handlinger kontrolleres.
Privat tilsyn eller offentligt tilsyn via Familieretshuset?
Fremtidsfuldmagter kan være underlagt forskellige former for tilsyn. Det mest almindelige er det såkaldte “hvilende tilsyn” fra Familieretshuset.
Ved hvilende tilsyn griber Familieretshuset kun ind, hvis de bliver opmærksomme på forhold, der kan stride mod fuldmagtsgivers interesser. Dette sker typisk gennem henvendelser fra pårørende eller andre.
Fuldmagtsgiver har også mulighed for at vælge et mere aktivt tilsyn. I dette tilfælde kan Familieretshuset regelmæssigt kontrollere fremtidsfuldmægtigens dispositioner.
Privat tilsyn er en anden mulighed. Her udpeger fuldmagtsgiver en betroet person til at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Dette kan være relevant, hvis fuldmagtsgiver ønsker en tættere overvågning.
Fremtidsfuldmægtigen skal opbevare dokumentation for alle dispositioner foretaget på fuldmagtsgivers vegne. Dette er vigtigt, hvis Familieretshuset skulle indlede en tilsynssag.
Valget mellem privat og offentligt tilsyn afhænger af fuldmagtsgivers ønsker og situation. Faktorer som helbredstilstand og relationer til familie og venner kan påvirke beslutningen.
Familieretshuset fører kun et hvilende tilsyn
Familieretshuset har en særlig rolle i forbindelse med fremtidsfuldmagter. De fører et såkaldt hvilende tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Dette betyder, at Familieretshuset ikke aktivt overvåger eller godkender fremtidsfuldmægtigens dispositioner.
Det hvilende tilsyn indebærer, at Familieretshuset kan gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på forhold, der potentielt strider mod fuldmagtsgivers interesser. De har mulighed for at indlede en tilsynssag, hvis der opstår bekymringer.
Fremtidsfuldmægtigen har dermed stor frihed til at handle på vegne af fuldmagtsgiver. Dette understøtter formålet med fremtidsfuldmagtsordningen, som er at styrke borgerens selvbestemmelse.
Familieretshuset spiller dog en vigtig rolle ved ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten. De registrerer fuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregisteret, når fuldmagtsgiver har vedstået den.
Det er værd at bemærke, at fremtidsfuldmagter, som ikke er sat i kraft, ikke er offentligt tilgængelige. Kun fuldmagtsgiver, domstolene og Familieretshuset har adgang til disse.
Systemet bygger på en balance mellem tillid til fremtidsfuldmægtigen og muligheden for indgriben ved misbrug. Dette sikrer fleksibilitet i varetagelsen af fuldmagtsgivers interesser, samtidig med at der er en sikkerhedsventil.
Hvordan kontrollerer tilsynet, at en fremtidsfuldmagt bliver brugt korrekt?
Tilsynet med fremtidsfuldmagter udføres af Familieretshuset. De kontrollerer, at fuldmægtigen bruger fremtidsfuldmagten i overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønsker og interesser.
Familieretshuset kan anmode fuldmægtigen om at redegøre for sine handlinger og beslutninger. Dette kan omfatte gennemgang af økonomiske transaktioner og personlige anliggender.
Fuldmægtigen skal føre regnskab og dokumentere sine handlinger. Tilsynet kan kræve indsigt i disse optegnelser for at sikre, at alt foregår korrekt.
Familieretshuset kan foretage uanmeldte besøg hos fuldmagtsgiver for at vurdere dennes situation og trivsel. Dette hjælper med at kontrollere, om fuldmægtigen varetager fuldmagtsgivers interesser.
I tilfælde af mistanke om misbrug kan tilsynet iværksætte en grundigere undersøgelse. De kan indhente oplysninger fra banker, sundhedsvæsenet og andre relevante instanser.
Tilsynet kan også modtage henvendelser fra pårørende eller andre, der har bekymringer om fremtidsfuldmagtens anvendelse. Disse henvendelser undersøges og vurderes.
Hvis tilsynet opdager uregelmæssigheder, kan de træffe foranstaltninger. Dette kan inkludere vejledning til fuldmægtigen, ændring af fremtidsfuldmagten eller i alvorlige tilfælde ophævelse af fuldmagten.
Familieretshuset sikrer også, at fuldmægtigen har den nødvendige legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiver. Dette kan omfatte kontrol af MitID og adgang til digital post.
Hvem kan henvende sig til tilsynet, hvis de har spørgsmål eller bekymringer om en fremtidsfuldmagt?
Enhver person kan henvende sig til tilsynet med spørgsmål eller bekymringer om en fremtidsfuldmagt. Dette gælder både pårørende, bekendte og andre, der har en relation til fuldmagtsgiveren.
Patienter og borgere har mulighed for at indgive en klage over en fremtidsfuldmægtig, hvis de mener, at fuldmagten misbruges eller ikke varetages korrekt.
Tilsynet modtager henvendelser på flere måder:
- Telefonisk kontakt
- Skriftlig henvendelse via e-mail eller brev
- Elektronisk blanket på tilsynets hjemmeside
Ved indgivelse af en bekymringshenvendelse er det vigtigt at være opmærksom på håndteringen af personfølsomme oplysninger. Hvis henvendelsen indeholder sådanne oplysninger, bør den sendes via sikker post.
Sagsbehandlingen af henvendelser om fremtidsfuldmagter følger bestemte retningslinjer. Kommunen har pligt til at vejlede borgere om reglerne, hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med processen.
Ældre Sagens rådgivning kan også være behjælpelig med information og vejledning om fremtidsfuldmagter og tilsynet hermed.
Er der bestemte sager, hvor tilsynet skal involveres, fx ved mistanke om misbrug?
Tilsynet med fremtidsfuldmagter kan aktiveres i forskellige situationer, særligt når der opstår bekymring for fuldmagtsgiverens velfærd eller mistanke om misbrug af fuldmagten.
Det kan fx være plejepersonalet på plejehjemmet der laver indberetning
Plejepersonale på plejehjem spiller en vigtig rolle i at identificere potentielle problemer med fremtidsfuldmagter. De har daglig kontakt med beboerne og kan observere ændringer i deres tilstand eller adfærd. Hvis personalet bemærker tegn på misbrug eller forsømmelse, har de pligt til at rapportere det.
Indberetninger kan også komme fra andre kilder, såsom familiemedlemmer, venner eller naboer. Hospitaler kan ligeledes være involveret, især hvis en patient med svækket mental funktion viser tegn på manglende pleje eller økonomisk udnyttelse.
Tilsynet undersøger sager, hvor der er mistanke om, at fuldmagtshaveren ikke handler i fuldmagtsgiverens bedste interesse. Dette kan omfatte økonomisk misbrug, forsømmelse af personlig pleje eller beslutninger, der strider mod fuldmagtsgiverens ønsker.
I tilfælde af alvorlige bekymringer kan tilsynet overveje at erstatte fremtidsfuldmagten med et værgemål for at sikre den svækkede persons interesser og velfærd.
Kan tilsynet ophæve eller ændre en fremtidsfuldmagt, hvis der er behov for det?
Tilsynsmyndigheden har begrænsede beføjelser i forhold til at ændre eller ophæve en fremtidsfuldmagt. Deres primære rolle er at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigens forvaltning af fuldmagten.
I tilfælde af alvorlige problemer kan tilsynet dog gribe ind. Dette kan ske, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fuldmagtsforholdet fungerer på betryggende vis.
Tilsynet kan ikke direkte ændre indholdet af en fremtidsfuldmagt. Kun fuldmagtsgiver selv kan foretage ændringer, så længe vedkommende er i stand til at handle fornuftsmæssigt.
For at ændre en eksisterende fremtidsfuldmagt skal der oprettes en helt ny, som erstatter den tidligere. Dette registreres i personbogen.
Tilsynet kan i særlige tilfælde anmode om at få fremtidsfuldmagten sat ud af kraft. Dette sker gennem en domstolsafgørelse og kun hvis der er væsentlige grunde.
Fuldmagtsgiver kan selv tilbagekalde fremtidsfuldmagten, så længe vedkommende er i stand til at forstå konsekvenserne af handlingen. Dette skal også registreres i personbogen.
