En fremtidsfuldmagt og en pårørendefuldmagt er to forskellige juridiske værktøjer, der giver mulighed for at udpege personer til at varetage ens interesser. Begge typer fuldmagter har deres fordele, men fremtidsfuldmagten giver generelt større sikkerhed og fleksibilitet end en pårørendefuldmagt.
Fremtidsfuldmagten blev introduceret i 2017 og er designet specifikt til situationer, hvor en person mister evnen til at handle fornuftsmæssigt. Den giver mulighed for at vælge en eller flere betroede personer til at håndtere både økonomiske og personlige forhold. Fremtidsfuldmagten registreres i Personbogen og træder først i kraft, når behovet opstår.
Pårørendefuldmagten er derimod mere begrænset i sit omfang og giver typisk kun ret til at handle i specifikke situationer. Den er ikke registreret centralt og kan være sværere at håndhæve i praksis. Valget mellem de to afhænger af den enkeltes behov og ønsker om kontrol over fremtidige beslutninger.
Hvad er forskellen mellem en fremtidsfuldmagt og en pårørende fuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, der giver en person mulighed for at udpege en eller flere fremtidsfuldmægtige til at handle på deres vegne i fremtiden. Dette sker, hvis personen mister evnen til selv at tage vare på økonomiske eller personlige forhold.
En pårørende fuldmagt er derimod en almindelig fuldmagt, som kan bruges med det samme. Den giver pårørende ret til at handle på personens vegne i specifikke situationer.
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt kræver digital registrering og underskrift med MitID i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Dette gør fuldmagten tilgængelig for relevante myndigheder.
Fremtidsfuldmagter træder først i kraft, når Familieretshuset har godkendt det. Dette sker typisk på baggrund af en lægeerklæring om fuldmagtsgiverens helbredstilstand.
Pårørende fuldmagter kan bruges straks efter underskrivelse og kræver ikke myndighedsgodkendelse.
Fremtidsfuldmagter giver ofte bredere beføjelser og kan omfatte både økonomiske og personlige forhold. Pårørende fuldmagter er ofte mere begrænsede i omfang.
Begge typer fuldmagter kan oprettes af myndige personer med fuld fornuft. Det er vigtigt at overveje, hvilken type der passer bedst til ens individuelle situation og behov.
En fremtidsfuldmagt skal forbi en notar
En fremtidsfuldmagt kræver godkendelse af en notar for at blive gyldig. Dette er en vigtig del af processen, der sikrer fuldmagtens legitimitet.
Notaren har to primære opgaver:
- Bekræfte fuldmagtsgivers identitet
- Vurdere om fuldmagtsgiver er i stand til at handle fornuftsmæssigt
Disse skridt skal gennemføres senest seks måneder efter fremtidsfuldmagtens registrering i fremtidsfuldmagtsregistret.
Processen for oprettelse af en fremtidsfuldmagt involverer flere trin:
- Oprettelse og digital underskrift på tinglysning.dk
- Vedståelse for en notar ved byretten
- Tinglysning af fuldmagten
For personer, der er fritaget for digital post, kan Familieretshuset assistere med oprettelsen.
Der er gebyr forbundet med oprettelse og tinglysning af en fremtidsfuldmagt. Prisen varierer, så det er bedst at undersøge de aktuelle takster.
Hvis fuldmagten endnu ikke er vedkendt hos notaren, kan den slettes i “Dokumenter, der kan anmeldes” på tinglysning.dk. Ønskes indholdet ændret, skal fuldmagtsgiver oprette en helt ny fremtidsfuldmagt.
Hvilke fordele har en fremtidsfuldmagt i forhold til en pårørende fuldmagt?
Fremtidsfuldmagter giver flere fordele sammenlignet med pårørende fuldmagter. De sikrer større tryghed og fleksibilitet for både fuldmagtsgiver og fuldmægtig.
Bankerne har nemmere ved at acceptere en fremtidsfuldmagt
Fremtidsfuldmagter er lovregulerede og registreres officielt i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Dette giver bankerne større sikkerhed for fuldmagtens gyldighed.
Når en fremtidsfuldmagt træder i kraft, offentliggøres den. Det gør det nemmere for banker at verificere fuldmagtens omfang og aktuelle status.
Fremtidsfuldmagter kan omfatte både økonomiske og personlige forhold. Det giver fuldmægtigen bredere handlemuligheder end en almindelig pårørende fuldmagt.
Familieretshuset og domstolene har adgang til fremtidsfuldmagter. Det øger tilliden til ordningen og mindsker risikoen for misbrug.
Er der begrænsninger i, hvad en pårørende fuldmagt kan bruges til?
En pårørende fuldmagt giver fuldmægtigen ret til at handle på fuldmagtsgivers vegne i en række personlige forhold. Dette omfatter muligheden for at søge om offentlige ydelser og hjælpeforanstaltninger.
Fuldmægtigen kan også klage over afgørelser og anmode om aktindsigt på vegne af fuldmagtsgiver. Dette er særligt nyttigt, hvis fuldmagtsgiver bliver ude af stand til at varetage sine egne interesser på grund af sygdom eller svækkelse.
Der er dog visse begrænsninger. En pårørende fuldmagt kan ikke bruges til at træffe beslutninger om økonomiske forhold. Til dette formål kræves en separat økonomisk fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt.
Det er vigtigt at bemærke, at en pårørende fuldmagt ikke giver fuldmægtigen ret til at træffe beslutninger om fuldmagtsgivers helbredstilstand eller behandling. Disse beslutninger ligger fortsat hos sundhedspersonalet og fuldmagtsgiver selv, så længe denne er i stand til at tage stilling.
Fuldmagten kan ikke bruges til at overtrumfe fuldmagtsgivers egne ønsker, hvis denne stadig er i stand til at udtrykke dem. Den er primært tænkt som et redskab til at hjælpe, når fuldmagtsgiver ikke længere kan varetage sine egne interesser.
Kan man have både en pårørende fuldmagt og en fremtidsfuldmagt?
Ja, det er muligt at have både en pårørende fuldmagt og en fremtidsfuldmagt samtidig. De to typer fuldmagter tjener forskellige formål og kan supplere hinanden.
En pårørende fuldmagt træder i kraft med det samme og giver den pårørende mulighed for at handle på fuldmagtsgivers vegne i nutiden. Denne type fuldmagt er nyttig til at håndtere løbende opgaver og beslutninger.
Fremtidsfuldmagten derimod aktiveres først, når fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage sine egne anliggender. Den træder i kraft gennem en særlig ikraftsættelsesproces, som involverer Familieretshuset.
