Ønsker du at købe et hus, hvor du lægger flere af dine penge i forbedring af boligen fremfor at bruge alle pengene på selve huskøbet? At købe en håndværkertilbud kan være et stort skridt at tage, og det er vigtigt, at du undersøger alle muligheder, før du træffer et valg. I denne artikel vil vi forklare, hvad du skal overveje, når du vælger et håndværkertilbud, så du kan træffe den bedste beslutning.
Hvad er et håndværkertilbud?
Håndværkertilbud har været et nedladende ord, der beskrev en bolig der var så faldefærdig, at den næsten skulle bygges op fra grunden.
I dag bruges ordet håndværkertilbud dog som en reel beskrivelse af en bolig der har plads til forbedringer.
Ved håndværkertilbud lægges der ikke skjul på at boligen kunne have brug for visse forbedringer. På den måde signaleres det, at der er tale om et hus som sælges til en lavere pris end ellers.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov:
Langt de fleste huse som sælges som håndværkertilbud er ikke så faldefærdige, at de lige så godt kunne rives ned. Derimod får du som køber mulighed for at sætte dit eget præg på huset, og hvis du samtidig kan stå for en del af forbedringerne selv, kan du ende med et hus, som du samlet set får til en lavere pris.
En mindre del af de huse som sælges som håndværkertilbud sælges med henblik på reel nedrivning, for dermed at blive til byggegrunde. Det er ofte huse fra 60’erne og 70’erne der rives ned. Den lave rente giver købere et større økonomisk råderum, hvor der således er mulighed for at opbygge boligen helt fra bunden.
Hvordan finder man et godt håndværkertilbud?
Du kan finde et godt håndværkertilbud ved at søge på boligsiden.dk. Der vil du finde et udvalg af håndværkertilbud, som du kan gennemgå og vælge det, som passer bedst til dine ønsker og behov. Det er meget vigtigt, at du undersøger dit valg grundigt, så du får et godt overblik over, hvad der kræves af forbedringer for at opnå det ønskede resultat.
Når man kigger efter et godt håndværkertilbud, kan det være en god ide at se nærmere på dødsboer. I mange tilfælde sælger de pårørende dødsboet til en lavere pris, så de hurtigt kan få ejendommen solgt.
Et godt håndværkertilbud kan for eksempel være et gammelt hus fra 50’erne, der har været godt vedligeholdt. Det vil kunne bruges som en almindelig bolig, men kræver lidt opdatering og vedligeholdelse. Du skal derfor overveje, om du evt. selv kan stå for noget af arbejdet.
En anden mulighed er en villa fra 60’erne, hvor bygningerne ok, men hvor det interiørmæssigt kræver en del forbedringer. Her skal du undersøge, om der er behov for mere omfattende forbedringer, før du køber huset.
Renovering af huset
Skulle du ønske at renovere et håndværkertilbud i stedet for at rive det ned, bør du dog ikke undervurdere prisen på dette projekt. Ved køb af et håndværkertilbud vil der ofte være reparationer der er nødvendige at foretage, for at boligen er sikret imod vind og vejr.
Dertil kommer renoveringer af rum som badeværelser og køkken, der ofte kræves for at få en tidssvarende bolig. Efterisolering og energirenovering giver ofte ikke et resultat der svarer til nyere bygninger, og kan sommetider ikke betale sig.
Alt i alt er der mange udgifter forbundet med renovationer af et håndværkertilbud. Det er vigtigt at få lagt et realistisk budget fra starten af, og inden du indgår en bindende handel.
Tendensen til at flere mennesker ønsker at bygge miljøvenlige huse, er medvirkende til at endnu flere håndværkertilbud reelt sælges som byggegrunde. At bo i et energirigtigt hus fører ofte til store besparelser, da udgifter som eksempelvis varmeregninger ikke er så store.
Rådgiverforbehold i købsaftalen
Ved køb af et håndværkertilbud er det en rigtig god ide, at få ejendommen gennemgået med en byggesagkyndig. En ejerskifteforsikring vil have begrænset dækning på et hus med mange anmærkninger i tilstandsrapporten, og sælger er i udgangspunktet ikke ansvarlig for fejl og mangler. Derfor overtager du reelt ansvaret for mange af de skjulte fejl og mangler på ejendommen.
Det er derfor vigtigt fra starten af at få så godt et overblik som muligt over forventede udgifter til renovering.
Et forbehold for byggeteknisk gennemgang af ejendommen bør indskrives i købsaftalen sammen med det almindelige advokatforbehold.
Tjekliste
1. Tag stilling til om du selv kan stå for noget af renoveringsarbejdet, når du køber et håndværkertilbud
2. Undersøg om der er behov for mere omfattende forbedringer end du kan magte, inden du køber huset
3. Få lagt et realistisk budget fra starten af, og inden du indgår en bindende handel
4. Få ejendommen gennemgået med en byggesagkyndig
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov: