Har du brug for hjælp til skødeskrivning?
Find den rette skødepakke til dine behov.
Forside » Boligkøb » Fejl i BBR: Hvordan retter man dem?

Fejl i BBR: Hvordan retter man dem?

BBR

Af Skøde Centret

Fejl i BBR kan have store konsekvenser i forbindelse med boligkøb- og salg. Det er derfor vigtigt, at man som ejer af en ejendom er opmærksom på at fejl i BBR bliver rettet. I denne artikel vil vi gennemgå, hvordan man retter fejl i BBR.

Hvad er BBR?

Bygnings og Boligregistret (forkortet BBR) er et stort register, som indeholder oplysninger om ejendomme og tilhørende bygninger i Danmark. Det primære formål med registret er at kunne give oplysninger til vurderingsmyndigheden til brug for fastsættelse af den offentlige vurdering. Den offentlige vurdering benyttes i forbindelse med ejendomsbeskatning. Bygnings- og Boligregistret blev oprettet i 1977.

Oplysninger om en ejendom, såsom type, bygningsmaterialer, bygningsareal, antal bygninger på grunden mv., er registreret i Bygnings- og Boligregisteret – i daglig tale BBR.

En såkaldt BBR-meddelelse er en udskrift af de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregisteret for den pågældende ejendom. BBR meddelelsen udleveres til køber ved boligkøb.


Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:


Ved alle nybyggerier samt ved om- og tilbygninger, skal alle oplysninger indberettes til BBR i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Ved ombygninger og andre ændringer, som ikke kræver tilladelse fra kommunen, er det ejerens pligt at indberette ændringerne til BBR.

I praksis bliver disse ændringer langt fra altid indberettet til BBR, og BBR er derfor ofte behæftet med større eller mindre fejl.

Der kan være behov for at skulle opdatere BBR i mange forskellige situationer. Men uanset årsagen, er det lovpligtigt for alle boligejere at holde BBR opdateret med ejendommens faktiske forhold.

Du skal derfor være opmærksom på, at du skal indberette eventuelle tilbygninger til Bygnings- og Boligregistret, da du ved fejl i BBR får en forkert ejendomsvurdering og dermed måske også en forkert ejendomsværdiskat.

Hvordan kan jeg rette oplysninger i BBR?

Som boligejer kan du selv gå ind og opdatere dine ejendomsoplysninger og digitalt sende ændringerne til kommunen. Dette kan ske via https://bbr.dk/ret

Når rettelserne er foretaget og behandlet af kommunen, modtager du en ny BBR-meddelelse. Det er således blevet noget lettere for boligejere at opdatere oplysningerne om en ejendom i BBR, så oplysningerne i BBR-registret derved bliver retvisende.

Denne nye digitale måde at håndtere BBR ændringer på, er lavet på baggrund af indførelsen af den nye digitale ejendomsvurdering.

Hvad sker der hvis der er fejl i BBR ved boligkøb?

Når du køber en bolig, er det vigtigt, at du gennemgår BBR-meddelelsen for at sikre, at oplysningerne stemmer med de faktiske forhold. Hvis BBR i forbindelse med boligkøb er forkert, er der risiko for, at du giver for meget for huset, da prisen i så fald kan være fastsat på baggrund af forkerte arealer. Samtidig risikerer du som ny ejer, at nogle at ejendommens bygninger ikke er lovlige, og i værste fald heller ikke kan lovliggøres. Og så skal de pilles ned.

Derfor bør man som køber i mange situationer kræve, at sælger får opdateret BBR i forbindelse med en bolighandel.

Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:

Scroll to Top