Har du brug for hjælp til skødeskrivning?
Find den rette skødepakke til dine behov.
Forside » Boligkøb » Bo i sommerhus hele året? Hvordan får man lov til det?

Bo i sommerhus hele året? Hvordan får man lov til det?

bo i sommerhus

Af Skøde Centret

Er du i tvivl om hvor meget du må bo i et sommerhus, redegør denne artikel for reglerne omkring dette. Det er væsentligt at være skarp på reglerne, da det ellers kan give problemer med kommunen, og i sidste ende betyde, at man ikke kan beholde sommerhuset.

Hvis din ejendom har status som sommerhus, må du som udgangspunkt kun bo i sommerhuset fra 1. marts til 31. oktober, jf. planlovens §40. Resten af året må du kun opholde dig i sommerhuset i kortere perioder, eksempelvis en weekend. Det er dermed som hovedregel ikke tilladt at opholde sig i sommerhuset hele året.

Reglen skal sikre, at sommerhusområder bevares som rekreative områder og ikke udvikler sig til reelle parcelhuskvarterer.

Anvendelsen af et sommerhus til helårsbeboelse er overordnet set reguleret via planloven.


Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:


Hvornår kan jeg udleje sommerhuset?

Du kan som ejer at et sommerhus udleje sommerhuset i samme periode, dvs. fra 1. marts til 31. oktober. I vinterhalvåret må du kun udleje i samlet maksimalt 9 uger.

Det skal nævnes, at mulighederne for at bebo sommerhuset hele året er betinget af, at man ejer sommerhuset. Hvis man kun lejer det, vil det ikke være muligt.

Hvad er konsekvensen af at overtræde reglen?

Hvis kommunen finder ud af at sommerhuset bliver benyttet ulovligt i vinterhalvåret, vil man normalt få en frist på 14 dage til at fraflytte. Herefter vil kommunen inddrage politiet og der vil blive givet dagbøder indtil man er fraflyttet.

Hvad er muligheden for at anvende sommerhuset hele året?

Der er kommet en ny planlov i 2017 som letter mulighederne for at pensionister kan anvende et sommerhus til beboelse hele året.

Hvor man tidligere skulle eje sommerhuset i mindst 8 år før man kunne anvende huset hele året, bliver dette nu nedsat til kun 1 år.

Dermed kommer der langt bedre muligheder for at man kan sælge sit helårshus, og herefter anvende sommerhuset til helårsbeboelse.

Du skal være opmærksom på at denne mulighed for at anvende ejendommen til helårsbeboelse følger personen og ikke ejendommen. Ejendommen vil ikke ændre status fra sommerhus af den grund. Hvis ejendommen en dag sælges, vil den nye ejer skulle opfylde samme betingelser for at kunne anvende ejendommen til helårsbeboelse.

Måske stigning i udgifter til grundejerforening

I forbindelse med ændringen af planloven, kan der komme udfordringer for grundejerforeningerne i sommerhusområder hvis flere fremover anvender sommerhuset til helårsbeboelse. Der vil specielt komme mere pres på vejene, når både ejerne, men også postbude, gæster mv. anvender disse mere end ellers. Der kan også opstå behov for mere snerydning mm.

Alt dette kan betyde stigning i bidrag til grundejerforeningen.

Ændret status på sommerhuset

En anden mulighed kan være at ændre status på selve sommerhuset, så det i stedet bliver et parcelhus. Dette er dog mere omstændeligt og stiller krav til husets isolering mm. Samtidig kan der være en kommuneplan, lokalplan eller en servitut som forhindrer statusændringen.

Det er normalt ikke muligt at ændre status hvis ejendommen ligger i et sommerhusområde.

Det er kommunen der skal give tilladelse til at ændret status på sommerhuset og sker ved en byggeansøgning.

Se planlovens §40.

Brug for hjælp til skødeskrivning?

Find skødepakke der passer til dine behov:

Scroll to Top