Ved forældrekøb beskattes forældrenes indtægt på lejligheden. Der vælges mellem tre beskatningsformer, og forældrene skal tage stilling til hvilken beskatningsform de ønsker, når de skal udfylde selvangivelsen.
De tre beskatningsformer er:
1.Personskatteloven
Denne beskatningsordning er forholdsvis simpel. Man beskattes af overskuddet i lejligheden og får fradrag for renteudgifterne.
2.Virksomhedsskatteordningen
Her får man fradrag for hele underskuddet, denne beskatningsform er derfor fordelagtig hvis man som forældre har en høj indtægt.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov:
3.Kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen fungere lidt ligesom personskatteloven, dog beregnes der her et fiktivt kapitalafkast af lejlighedens værdi. Denne beskatningsform fungerer okay, hvis der ikke er meget gæld i ejendommen.
Hvis man betaler topskat, og hvis lejligheden hovedsageligt finansieres gennem optagelse af lån, kan det som udgangspunkt bedst betale sig at vælge virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Vær dog opmærksom på, at kravene til regnskabsaflæggelse er større ved virksomhedsskatteordningen.
Skattereglerne og de fagudtryk der hører med, kan være svære at overskue. Det kan derfor være en god ide at forhøre dig med en revisor når du skal vælge beskatningstype.
Beskatning ved salg
Hvis en bolig der har været anvendt som forældrekøb skal sælges, vil forældrene (ejerne) som udgangspunkt blive beskattet af overskuddet ved salget, altså salgsprisen – købsprisen (+ 10.000 kr. pr. år efter overtagelsen).
Hvis forældrene selv har beboet ejendommen i en periode, bliver overskuddet ikke beskattet.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov: