Fremtidsfuldmagter er et vigtigt redskab for at sikre, at ens ønsker og interesser varetages, hvis man en dag ikke længere selv er i stand til det. Mange overvejer dog ikke konsekvenserne af ikke at have en fremtidsfuldmagt.
Uden en fremtidsfuldmagt risikerer man, at der skal oprettes et værgemål, hvis man bliver ude af stand til at varetage sine egne anliggender. Dette indebærer, at en domstol udpeger en værge til at træffe beslutninger på ens vegne, hvilket kan være tidskrævende og omkostningsfuldt.
En fremtidsfuldmagt giver mulighed for selv at vælge, hvem der skal repræsentere én og håndtere både økonomiske og personlige forhold. Det giver tryghed og sikrer, at ens ønsker respekteres, selv hvis man mister evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Hvem træffer beslutninger på ens vegne, hvis man mister evnen til at handle, men ingen fremtidsfuldmagt er oprettet?
Når en person mister evnen til at træffe beslutninger på egne vegne uden at have oprettet en fremtidsfuldmagt, kan der opstå udfordringer. Pårørende har ikke automatisk ret til at træffe vigtige beslutninger på personens vegne.
I sådanne situationer kan det blive nødvendigt at oprette et værgemål. Værgemål er en juridisk ordning, hvor en person udpeges til at varetage den berørtes interesser.
En værge kan træffe beslutninger om økonomi, personlige forhold eller begge dele. Værgen skal handle i den berørtes interesse og så vidt muligt inddrage personen i beslutningsprocessen.
Værgemål besluttes af Familieretshuset eller domstolene. Det kan være midlertidigt eller permanent, afhængigt af situationen.
Oprettelse af værgemål kan være en langvarig proces. I mellemtiden kan det være vanskeligt for pårørende at hjælpe med vigtige beslutninger.
For at undgå disse udfordringer anbefales det at oprette en fremtidsfuldmagt, mens man stadig er i stand til at træffe beslutninger selv.
Kan familien automatisk tage over, hvis der ikke er en fremtidsfuldmagt?
Uden en fremtidsfuldmagt har familien ikke automatisk ret til at træffe beslutninger på vegne af en person, der mister evnen til at varetage egne anliggender. Der kræves en formel juridisk proces for at give familiemedlemmer bemyndigelse.
Der skal oprettes værgemål via Familieretshuset
Når en person ikke længere kan tage vare på sig selv, og der ikke foreligger en fremtidsfuldmagt, skal der oprettes et værgemål. Familieretshuset håndterer denne proces. Et værgemål giver en udpeget person juridisk ret til at træffe beslutninger på vegne af den, der er under værgemål.
Processen involverer:
- Ansøgning til Familieretshuset
- Lægeerklæring om personens tilstand
- Vurdering af den foreslåede værges egnethed
Familieretshuset afgør omfanget af værgemålet. Det kan være begrænset til økonomiske forhold eller omfatte både personlige og økonomiske anliggender. Værgen er underlagt tilsyn for at sikre, at beslutninger træffes i den værgesattes interesse.
Der skelnes mellem privat tilsyn og offentligt tilsyn. Ved privat tilsyn fører et familiemedlem eller en anden betroet person tilsyn med værgen. Offentligt tilsyn udføres af statsforvaltningen og anvendes ofte ved mere komplekse sager. Men det er kun et hvilene tilsyn.
Hvad er konsekvenserne for ens økonomi og sundhed uden en fremtidsfuldmagt?
Uden en fremtidsfuldmagt kan der opstå udfordringer for en persons økonomiske og personlige forhold, hvis vedkommende mister evnen til at træffe beslutninger.
Økonomiske konsekvenser kan være alvorlige. Regninger forbliver muligvis ubetalte, og gæld kan vokse ukontrolleret. Værdier og fast ejendom risikerer at blive forvaltet uhensigtsmæssigt eller slet ikke.
Personens helbredstilstand kan også påvirkes negativt. Uden en udpeget fuldmagtshaver kan vigtige sundhedsmæssige beslutninger blive forsinket eller helt udeblive.
Ved demens eller efter en ulykke kan manglen på en fremtidsfuldmagt resultere i, at fremmede må træffe afgørende valg på personens vegne. Dette kan føre til beslutninger, der ikke stemmer overens med personens ønsker.
Økonomiske forhold som banktransaktioner, investeringer og pensionsudbetalinger kan blive komplicerede uden en bemyndiget person til at håndtere dem.
• Ubetalte regninger
• Voksende gæld
• Manglende forvaltning af aktiver
• Forsinkede sundhedsbeslutninger
• Fremmede træffer vigtige valg
En fremtidsfuldmagt sikrer, at en betroet person kan varetage både økonomiske og personlige anliggender, hvis man selv bliver ude af stand til det.
Hvilke alternativer findes der, hvis man ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt?
Uden en fremtidsfuldmagt kan der være flere muligheder for at håndtere personlige og økonomiske anliggender, hvis en person mister evnen til at træffe beslutninger.
En almindelig fuldmagt kan være en løsning, men den ophører typisk, når fuldmagtsgiveren bliver inhabil. Dette gør den mindre effektiv i længden.
Værgemål er en anden mulighed. Statsforvaltningen kan udpege en værge til at varetage personens interesser. Dette indebærer dog en mere omfattende proces og mindre kontrol over, hvem der udpeges.
Fremtidsfuldmagtsregistret spiller en vigtig rolle ved fremtidsfuldmagter. Uden en registreret fremtidsfuldmagt kan det være sværere for pårørende at handle på vegne af personen.
Ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt kræver normalt en lægeerklæring. Uden denne mulighed kan det være mere kompliceret at dokumentere inhabilitet.
Familie og venner kan muligvis hjælpe med daglige gøremål, men de har ingen formel bemyndigelse til at træffe større beslutninger.
Banker og myndigheder kan have begrænsede muligheder for at assistere uden en gyldig fuldmagt eller værgemål på plads.
Hvordan kan en værge udpeges, hvis der ikke foreligger en fremtidsfuldmagt?
Når en person ikke længere er i stand til at varetage sine personlige eller økonomiske forhold, og der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, kan der etableres et værgemål.
Familieretshuset er den myndighed, der har ansvar for at beskikke en værge. Processen starter ofte med en henvendelse fra pårørende eller sundhedspersonale.
Der findes forskellige typer af værgemål:
- Personligt værgemål
- Økonomisk værgemål
- Samværgemål
Familieretshuset vurderer, hvilken type værgemål der er behov for i den konkrete situation.
Værgen kan være et familiemedlem, en ven eller en professionel værge. Hvis ingen pårørende kan påtage sig opgaven, udpeger Familieretshuset en professionel værge.
Ved udpegning af en værge lægges der vægt på:
- Personens egnethed
- Relationen til den, der skal under værgemål
- Eventuelle ønsker fra den berørte person
Sagsbehandlingstiden for etablering af værgemål varierer, men Familieretshuset tilstræber at behandle sagerne så hurtigt som muligt.
Efter udpegningen registreres værgemålet i Personbogen. Dette sikrer, at relevante myndigheder og institutioner er informeret om værgemålet.
Hvis man er uenig i Familieretshusets afgørelse om værgemål, er der mulighed for at klage over afgørelsen inden for en bestemt tidsfrist.
Hvordan sikrer man sig, at ens ønsker stadig bliver respekteret uden en fremtidsfuldmagt?
Uden en fremtidsfuldmagt kan man stadig tage skridt for at sikre, at ens ønsker respekteres. Et vigtigt redskab er et testamente, som fastlægger, hvordan arv fordeles.
En generalfuldmagt kan give en betroet person mulighed for at repræsentere en i økonomiske anliggender. Dette dokument er gældende, så længe fuldmagtsgiveren er i stand til at træffe beslutninger.
Ældre Sagens rådgivning kan være nyttig for at forstå muligheder og begrænsninger uden en fremtidsfuldmagt.
Det er vigtigt at informere familie og venner om ens ønsker for fremtiden, herunder præferencer for pleje og behandling.
Man kan nedskrive specifikke ønsker for begravelse og andre personlige anliggender. Selvom disse ikke er juridisk bindende, kan de vejlede pårørende.
Regelmæssig gennemgang og opdatering af disse dokumenter og aftaler er afgørende for at sikre, at de afspejler ens aktuelle ønsker.
