Ægtefælle på skødet? Her er hvad du skal overveje

Af Skøde Centret

Når en ægtefælle ønsker at blive medtaget på skødet til en bolig, er der flere muligheder.

Den mest direkte metode er at tilføje ægtefællen som medejer ved boligkøbet. Dette gøres ved at inkludere begge parters navne på købsaftalen og skødet.

Hvis boligen allerede er købt af den ene part, kan der foretages en delvis overdragelse. Dette kræver udarbejdelse af et nyt skøde, hvor begge ægtefæller står som ejere.

Fordele ved at have begge ægtefæller på skødet:

• Fælles ejerskab og økonomisk ansvar
• Lige rettigheder til boligen
• Sikkerhed for begge parter ved skilsmisse eller dødsfald

Processen for at tilføje en ægtefælle til skødet:

1. Kontakt en skødeskriver
2. Udarbejd et nyt skøde med begge navne
3. Underskriv det nye skøde
4. Tinglys det nye skøde hos Tinglysningsretten

Nogle par vælger at lade kun én stå på skødet af forskellige årsager. Dette bør nøje overvejes i forhold til individuelle omstændigheder og juridiske implikationer.

Hvad koster det at få en ægtefælle med på et skøde?

At tilføje en ægtefælle på et skøde medfører forskellige omkostninger. Den primære udgift er tinglysningsafgiften, som beregnes ud fra ejendommens værdi.

Tinglysningsafgiften består af to dele:

• En fast afgift på 1.850 kr.
• En variabel afgift på 0,6% af andelen af ejendommens offentlige værdi minus 15/20%

Ud over tinglysningsafgiften kan der være andre gebyrer:

• Skødeskrivning: 4-5.000 kr. afhængigt af kompleksiteten
• Kreditforeningsgebyr: Varierer, hvis lånet skal ændres

Det samlede beløb for at få en ægtefælle med på skødet kan således variere, afhængigt af ejendommens værdi og sagens kompleksitet.

Hvem ejer huset, når man er gift?

I et ægteskab er ejerskab af huset ofte et komplekst spørgsmål. Når to personer gifter sig, indgår de som regel i et formuefællesskab. Dette betyder, at deres aktiver betragtes som fælleseje.

Huset kan være ejet af begge ægtefæller i fællesskab. I dette tilfælde står begge navne på skødet, og de er medejere af ejendommen. Dette er en almindelig ordning for par, der køber bolig sammen efter brylluppet.

Der kan også være situationer, hvor kun én ægtefælle står som ejer på skødet. Dette kan ske, hvis huset blev købt før ægteskabet, eller hvis det er arvet. Selvom kun én person står som ejer, betragtes boligen stadig som en del af fællesboet.

Ved en eventuel skilsmisse indgår husets værdi i bodelingen. Dette gælder uanset hvem der står på skødet. Værdien af fælles bolig deles typisk ligeligt mellem ægtefællerne. Men der kan være undtagelse, hvis den ægtefælle der ejer huset har mere gæld end værdi.

Det er vigtigt at bemærke, at særeje kan ændre disse regler. Hvis huset er gjort til særeje gennem en ægtepagt, tilhører det kun den ene ægtefælle og indgår ikke i formuefællesskabet.

Hvilke fordele er der ved at have ægtefællen med på skødet?

At have begge ægtefæller på skødet til en bolig giver flere økonomiske og juridiske fordele. Det sikrer lige ejerskab og rettigheder til boligen for begge parter.

At stå sammen på skødet giver begge parter lige ret til at træffe beslutninger om boligen. Det omfatter renovering, salg eller belåning.

Fælles ejerskab kan dog som nævnt påvirkes af en ægtepagt. Ægtefæller kan aftale særeje for boligen, hvilket ændrer fordelingen ved skilsmisse.

Det er vigtigt at overveje fordele og ulemper ved fælles ejerskab. Parrets individuelle økonomiske situation og fremtidsplaner bør tages i betragtning.

Hvornår bør man overveje at få ægtefællen med på skødet?

At få ægtefællen med på skødet er en vigtig beslutning, der bør overvejes i flere situationer. Når et par køber bolig sammen, er det ofte naturligt at begge står som ejere.

Dette kan være særligt relevant ved længerevarende forhold, hvor begge parter bidrager økonomisk til boligen. Det sikrer lige rettigheder og forpligtelser i forbindelse med ejendommen.

Ved eksisterende ejerforhold kan man overveje at tilføje ægtefællen på skødet ved væsentlige ændringer i parrets økonomiske situation. Dette kan omfatte arv, jobskifte eller pensionering.

Parrets langsigtede planer for boligen er også afgørende. Hvis begge ser boligen som et fælles hjem på lang sigt, kan det være fornuftigt at dele ejerskabet formelt.