Ved en skilsmisse kan fordelingen af ejendomsretten blive kompliceret, især når kun én ægtefælle står på skødet. Generelt betragtes boligen som fælles ejendom, selvom kun den ene part er registreret ejer.
Den ægtefælle, der står på skødet, har formelt set ejerskabet over huset eller lejligheden. Dette giver dog ikke automatisk ret til at beholde boligen ved skilsmissen.
Begge parter har som udgangspunkt lige ret til at overtage boligen. Hvis de ikke kan blive enige, kan retten træffe en afgørelse. Retten vil tage hensyn til flere faktorer:
• Hvem har størst behov for boligen?
• Hvem har bedst økonomisk mulighed for at overtage den?
• Hvem skal have forældremyndigheden over eventuelle børn?
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov:
Hvis den ene ægtefælle får lov til at overtage boligen, skal vedkommende ofte købe den anden ud. Dette sker gennem en overdragelsesaftale, hvor den overtagende part betaler halvdelen af friværdien til den anden.
En ejendomsmægler kan hjælpe med at vurdere boligens værdi. Dette er vigtigt for at sikre en fair fordeling af værdien mellem parterne.
Selvom kun én ægtefælle står på skødet, indgår boligens værdi normalt i bodelingen. Det betyder, at værdien deles ligeligt mellem parterne, medmindre der er lavet en særlig aftale om særeje.
Har den anden ægtefælle krav på en del af ejendommen selvom de ikke står på skødet?
Ved en skilsmisse kan ejendomsfordelingen være kompleks, selv når kun én ægtefælle står på skødet. Generelt indgår alle værdier i delingsformuen, uanset hvem der ejer dem.
Dette betyder, at den anden ægtefælle ofte har ret til en del af ejendommens værdi. Friværdien i boligen betragtes som en fælles formue, der skal deles ligeligt mellem parterne.
Der er dog undtagelser:
- Hvis ejendommen er særeje
- Hvis boligen er købt for arv eller gave, som er gjort til særeje
- hvis den part der ejer boligen har negativ formue
I disse tilfælde kan den ægtefælle, der ikke står på skødet, have mindre eller ingen ret til ejendommen.
Hvis parret har et fælles hus, men kun én står på skødet, kan den anden stadig have ret til halvdelen af værdien. Dette gælder især, hvis begge har bidraget til husets økonomi.
Hvordan påvirker ægtepagt eller særeje ejendomsfordelingen ved skilsmisse
En ægtepagt kan have stor betydning for, hvordan ejendom fordeles ved skilsmisse. Dette juridiske dokument giver ægtefæller mulighed for at aftale særeje.
Særeje betyder, at visse aktiver holdes uden for den fælles formue. Ved separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle sit eget særeje.
Der findes forskellige typer særeje:
- Fuldstændigt særeje
- Skilsmissesæreje
- Kombinationssæreje
Fuldstændigt særeje forbliver adskilt både ved skilsmisse og død. Skilsmissesæreje bliver til fælleseje ved død.
Uden en ægtepagt vil ejendom normalt indgå i formuefællesskabet. Dette gælder også, hvis kun én ægtefælle står på skødet.
En ægtepagt kan ændre denne standardfordeling. Den kan bestemme, at en ejendom forbliver hos den ægtefælle, der ejer den.
Hvilken rolle spiller formuefællesskab i fordelingen af ejendomsretten
Formuefællesskab er grundlaget for deling af aktiver ved skilsmisse. Det gælder også for ejendomme, selv hvis kun én ægtefælle står på skødet.
I et ægteskab med formuefællesskab ejer hver ægtefælle sine egne ting. Men ved skilsmisse deles værdien af alle ejendele ligeligt.
Dette princip gælder også for fast ejendom. Uanset hvem der står på skødet, indgår boligens værdi i delingen.
Her er nogle vigtige punkter:
- Begge ægtefæller har ret til halvdelen af den samlede formue
- Gæld trækkes fra før deling
- Negative formuer deles ikke
Ved uenighed om fordelingen kan skifteretten hjælpe. De sikrer en retfærdig deling baseret på formuefællesskabets regler.
Formuefællesskabet beskytter begge parter. Det sikrer, at begge ægtefæller får del i værdistigninger under ægteskabet.
Hvad sker der med ejendomsmæssige rettigheder ved en skilsmisse, hvis kun én ægtefælle står på skødet?
Ved en skilsmisse kan ejendomsrettighederne være komplicerede, især hvis kun én ægtefælle står på skødet. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at den anden part ikke har nogen rettigheder.
Den ægtefælle, der ikke står på skødet, kan have ret til en del af boligens værdi. Dette afhænger af flere faktorer:
- Hvornår boligen blev købt
- Hvordan den er finansieret
- Om der er lavet særeje
Hvis boligen er købt under ægteskabet og betalt med fælles midler, vil den typisk indgå i bodelingen. Den ægtefælle, der står på skødet, har dog ofte ret til at overtage ejendommen mod at kompensere den anden part.
I nogle tilfælde kan den ægtefælle, der ikke står på skødet, kræve at overtage boligen. Dette kan ske, hvis den pågældende har brug for boligen til at huse fælles børn.
Det er vigtigt at huske, at hver situation er unik. Ægtefæller bør søge juridisk rådgivning for at forstå deres specifikke rettigheder og muligheder ved en skilsmisse.
Brug for hjælp til skødeskrivning?
Find skødepakke der passer til dine behov:
