Familieoverdragelse

Når forældre skal overdrage en forældrekøbt ejerlejlighed til deres barn, kræver det en klar og juridisk sikker løsning, der forebygger usikkerhed og konflikter.

Hos Skøde Centret har vi i over 20 år specialiseret os i at overdrage ejerboliger mellem forældre og børn. Vores alt-i-en skødepakke er mere end et standardskøde – vi inkluderer en supplerende overdragelsesaftale, der fastlægger alle vilkår klart og juridisk bindende.

kr. 4.950

Start sag – uforpligtende
Betal kun, hvis sagen kan gennemføres.

Skøde Centret – landsdækkende eksperter i familieoverdragelser.

Med alt-i-en skødepakken får I bl.a. følgende:

  • En skriftlig bindende aftale mellem jer

    Med en skriftlig overdragelsesaftale i kombination med selve skødet, får I en juridisk bindende aftale, der fjerner tvivl om de aftalte vilkår mellem jer, så det også kan dokumenteres overfor SKAT.

  • Overblik over udgifterne

    Vi har en fast pris på vores skødepakke som I kan regne med fra starten af. Herudover beregner vi som en del af sagen den præcise tinglysningsafgift der skal betales til staten, så I får fuldt overblik.

  • Hurtigt og nem sagsbehandling

    Vi udarbejder dokumenterne fra dag til dag, så snart vi har modtaget de nødvendige informationer til sagen. I skal herefter kun godkende og underskrive dokumenterne samt indhente eventuel forhåndsgodkendelse fra bank (medmindre ejendommen er gældfri), hvorefter vi sørger for resten af sagen.

  • Personlig rådgiver

    I får en personlig og specialiseret rådgiver, som håndterer sagen fra start til slut.

Selve skødet har alene den funktion, at det ændrer ejerskabet i tingbogen. Skødet indeholder ikke i sig selv formalisering af aftalevilkår. Uden en separat skriftlig overdragelsesaftale mellem jer, kan det være svært at bevise hvad der er aftalt senere hen.

Hos Skøde Centret udarbejder vi ikke blot et skøde, men også en separat overdragelsesaftale, som indeholder beskrivelse af hvad I er blevet enige om.

Alt-i-en skødepakke: kr. 4.950.

Start sag – uforpligtende
Betal kun, hvis sagen kan gennemføres.

Hvad er inkluderet?Skøde Centrets alt-i-en skødepakkeAlm. skøde skrivning
Skøde med basisoplysningerJaJa
TinglysningsekspeditionJaJa
Separat overdragelsesaftale JaNej
Aftale om kontant betaling mellem jerJaNej
Aftale om lån – overtages eller ej?JaNej
Skatteforbehold i dokumenterne (om nødvendigt)JaNej
Klarhed om risikoovergangJaNej
Mulighed for særlige vilkårJaNej
Koordinering med bankJaNej
Gældsbrev (om nødvendigt)JaNej
Overdragelse af eventuel sikkerhed til ejerforeningJaNej
Mulighed for at vende tilbage omkring sagen i fremtiden uden ekstra omkostningJaNej

Svar på ofte stillede spørgsmål

Er det nødvendigt med et nyt skøde?

Når en ejerbolig skal overdrages til barnet, skal der som en del af sagen også udarbejdes og tinglyses nyt skøde, da skødet ændrer ejerskabet formelt i tingbogen.

Hvad skal der ske med ejendommens lån (hvis der er lån)?

Hvis ejendommen allerede indeholder realkreditlån og/eller banklån, kan dette enten overtages af barnet eller der kan alternativt optages nyt lån til erstatning af det gamle. Banken skal dog i givet fald godkende dette, før vi kan tinglyse skødet. Derfor er det vigtigt, at I får en forhåndsgodkendelse fra banken. Vi kan dog godt starte sagen op mens vi venter på forhåndsgodkendelsen for at spare tid i sidste ende.

Det kan dog også være, at I ønsker at indfri eksisterende lån, således at barnet overtager ejendommen gældfri, og betaler købesummen via et rentefrit familielån. I så fald skal banken blot orienteres om sagen.

Hvad koster det, alt inklusiv?

Vores alt-i-en skødepakke koster kr. 4.950 inkl. moms. Vores faste pris dækker hele sagen uden skjulte gebyrer, og vi håndterer alt papirarbejdet for dig. Prisen kan I regne med, uanset omfanget af sagen. I betaler kun hvis sagen kan gennemføres, ellers ikke.

Udover skødepakken skal der betales en tinglysningsafgift til staten. Tinglysningsafgiften på et skøde mellem forældre og barn udgør normalt kr. 1.850 + 0,6% af den offentlige vurdering minus 15% eller 20% (afhængig af hvor gammel den seneste offentlige ejendomsvurdering er). Hvis købesummen er aftalt til at være højere end den offentlige vurdering minus 15%/20%, beregnes de 0,6% i stedet af købesummen.

Vi sørger som en del af sagen for at udregne den korrekte tinglysningsafgift.

Hvornår skal vi betale?

Vi sender faktura sammen med skødet og overdragelsesaftalen. Betalingsoplysninger følger med, og beløbet kan overføres via netbank.

I betaler først, når:

  • Skødet og overdragelsesaftalen er godkendt af jer.
  • Banken har forhåndsgodkendt overdragelsen (hvis relevant).

Hvis sagen ikke kan gennemføres, fx hvis banken afviser eller I ikke kan blive enige, annullerer vi sagen uden beregning.

Hvordan foregår sagen?

At overdrage en forældrekøbt ejerbolig til barn kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.

  1. I starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
  2. Vi udarbejder både skøde, overdragelsesaftale og eventuelt gældsbrev, så alt er juridisk korrekt.
  3. I godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
  4. Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
  5. Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
  6. Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til jer som dokumentation.
  7. Vi gemmer sagen i 10 år, så I altid kan få adgang til jeres dokumenter.
  8. Vi guider jer hele vejen – I skal blot godkende dokumenterne.

Hvor lang tid tager det at overdrage boligen?

For vores vedkommende, udarbejder vi skøde og overdragelsesaftale til jeres godkendelse og underskrift fra dag til dag. Så snart I herefter har godkendt og underskrevet dokumenterne, og banken har forhåndsgodkendt sagen, kan vi få skødet sendt til tinglysning. Behandlingstiden hos Tinglysningsretten er op til en uge.

Hvordan foregår kommunikationen med jer undervejs i sagen?

Vi kommunikerer via telefon og mail. Det er ikke nødvendigt at holde et møde på vores kontor, da sagen håndteres online via den digitale tinglysning samt mail og telefon.

Hvilken sikkerhed har vi ved at bruge jeres service?

Vi har siden 2003 udelukkende arbejdet specialiseret med overdragelse af bolig, skødeskrivning og tinglysning. Vi gennemfører årligt mellem 800 – 1200 tinglysninger, herunder mange skøder ved familieoverdragelse. Vi deltager løbende i specialiseret juridisk efteruddannelse, og er ansvarsforsikret via Lloyds Bruxelles. Det betyder, at I som kunder er sikret.

Start sag - uforpligtende
Betal kun, hvis sagen kan gennemføres.

Scroll to Top