
Skilsmisseskøde Fast pris 4.950 kr.
Alt-i-en skødepakke inkl. overdragelsesaftale – når den ene af jer skal overtage ejendommen ved skilsmisse.
Skøde og overdragelsesaftale i én samlet pakke
Vi nøjes ikke med skødet. Du får også en skræddersyet overdragelsesaftale, der sikrer dine vilkår juridisk – så er du fuldt beskyttet mod fremtidige tvister.
Vi ordner tinglysning og alt papirarbejde
Slip for bøvlet. Vi håndterer al kontakt til myndighederne og sikrer, at det nye ejerskab bliver registreret korrekt og hurtigt i tingbogen.
Personlig hjælp og +20 års erfaring
Du får én fast, erfaren rådgiver gennem hele forløbet. Vi har siden 2003 gennemført tusindvis af sager vedr. overdragelse af ejendom ved skilsmisse.
Sådan foregår processen – enkelt og sikkert
Du starter sagen online
Udfyld den korte formular med jeres oplysninger. Det er helt uforpligtende og tager kun 2 minutter.
Vi udarbejder dokumenterne
Efter vi har modtaget de sidste oplysninger fra jer pr. mail, sender vi færdige udkast til godkendelse næste hverdag.
I underskriver dokumenterne
I gennemgår og underskriver dokumenterne nemt og sikkert hjemmefra, når det passer jer.
Vi klarer tinglysningen
Vi sender skødet til Tinglysningsretten og afslutter sagen. Ejerskabet er nu officielt på plads i tingbogen.
Hvad er et skilsmisseskøde?
Et skilsmisseskøde er det juridiske dokument, der officielt overfører ejendomsretten til den fælles bolig, når I skal skilles eller flytte fra hinanden. Det sikrer, at den part, der overtager boligen, bliver registreret som eneejer i tingbogen.
Dette skridt er afgørende for at få en ren juridisk og økonomisk adskillelse. Det sikrer, at den part, der fraflytter, ikke længere hæfter for boligen eller dens udgifter.
Men mange ved ikke, at et skøde sjældent er nok i sig selv. For at overdragelsen er juridisk holdbar – og for at undgå problemer med en eventuel fremtidig uenighed – skal der også udarbejdes en overdragelsesaftale.
Denne overdragelsesaftale fastlægger alle de praktiske og økonomiske vilkår for overdragelsen: Hvem overtager hvilke lån? Hvornår sker overtagelsen? Skal den ene part købes ud, og i så fald til hvilken pris? Uden en klar aftale er skødet ikke funderet på et solidt grundlag.
Hos Skøde Centret sørger vi for en komplet løsning, der inkluderer både den nødvendige overdragelsesaftale og selve skilsmisseskødet. Vi sikrer, at alt går rigtigt til, så I kan komme trygt videre hver for sig.
Samlet pris for pakken: 4.950 kr. (+ obligatorisk tinglysningsafgift til staten).
Sæt processen i gang →
Betal kun hvis sagen kan gennemføres.
Specialister i skøder siden 2003

Hos Skøde Centret laver vi ikke andet end skøder og ejendomsoverdragelser. Vores mangeårige erfaring og snævre fokus betyder, at vi kender alle juridiske faldgruber – og ved præcis, hvordan vi undgår dem for dig.
Vi har gennemført tusindvis af skødesager i hele landet, når ejendom skal overdrages ved skilsmisse. Den erfaring bruger vi til at sikre dig en smidig, korrekt og tryg proces.
Du får tildelt en fast juridisk rådgiver, der følger sagen helt til dørs.
Vi kombinerer digital effektivitet med personlig rådgivning i øjenhøjde. Det er din garanti for en sag, der er håndteret korrekt første gang – fuldt ansvarsforsikret.
Hvad er inkluderet?
Skøde Centrets skødepakke
Alm skødeskrivning
Skøde Centrets
skødepakke
Alm
skødeskrivning
Sæt processen i gang →
Betal kun hvis sagen kan gennemføres.
Svar på ofte stillede spørgsmål
Er det nødvendigt med et nyt skøde?
Når den ene part ved skilsmisse skal overtage en fælles ejerbolig (ejerlejlighed, hus eller sommerhus), skal der som en del af sagen også udarbejdes og tinglyses nyt skøde, så den andens halvdel af ejendommen bliver overdraget og man dermed kommer til at eje 100%.
Hvad skal der ske med ejendommens lån ved skilsmisse?
Den af jer som overtager ejendommen, kan enten vælge at overtage de eksisterende lån eller optage et nyt lån. Banken skal dog godkende dette, før vi kan tinglyse skødet. Derfor er det vigtigt, at I får en forhåndsgodkendelse fra banken. Vi kan dog godt starte sagen op mens vi venter på forhåndsgodkendelsen for at spare tid i sidste ende.
Hvad koster det, alt inklusiv?
Vores alt-i-en skødepakke koster kr. 4.950 inkl. moms. Vores faste pris dækker hele sagen uden skjulte gebyrer, og vi håndterer alt papirarbejdet for dig. Prisen kan du regne med, uanset omfanget af sagen. Du betaler kun hvis sagen kan gennemføres, ellers ikke.
Udover skødepakken skal der betales en tinglysningsafgift til staten. Ved skilsmisse vil tinglysningsafgiften (på baggrund af satserne pr 2025) normalt kunne reduceres til kr. 1850 (forudsat at der foreligger en separationsbevilling eller skilsmissebevilling og forudsat at ejendommen ikke er særeje). Vi beregner den præcise afgift, og sikrer som en del af sagen, at I kun betaler den lavest mulige afgift.
Hvornår skal vi betale?
Vi sender faktura sammen med skødet og overdragelsesaftalen. Betalingsoplysninger følger med, og beløbet kan overføres via netbank.
Du betaler først, når:
- Skødet og overdragelsesaftalen er godkendt af jer.
- Banken har forhåndsgodkendt overdragelsen.
Hvis sagen ikke kan gennemføres, fx hvis banken afviser eller I ikke kan blive enige, annullerer vi sagen uden beregning.
Hvordan foregår sagen?
At overtage en bolig efter en skilsmisse kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.
- Du starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
- Vi udarbejder både skøde og overdragelsesaftale, så alt er juridisk korrekt.
- I godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
- Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
- Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
- Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til dig som dokumentation.
- Vi gemmer sagen i 10 år, så du altid kan få adgang til dine dokumenter.
- Vi guider dig hele vejen – du skal blot godkende dokumenterne.
Hvor lang tid tager det at overdrage boligen?
For vores vedkommende, udarbejder vi skøde og overdragelsesaftale til jeres godkendelse og underskrift fra dag til dag. Så snart I herefter har godkendt og underskrevet dokumenterne, og banken har forhåndsgodkendt sagen, kan vi få skødet sendt til tinglysning. Behandlingstiden hos Tinglysningsretten er op til en uge. Det er dog nødvendigt at der foreligger en separationsbevilling eller skilsmissebevilling inden skødet sendes til tinglysning.
Hvordan foregår kommunikationen med jer undervejs i sagen?
Vi kommunikerer via telefon og mail. Det er ikke nødvendigt at holde et møde på vores kontor, da sagen håndteres online via den digitale tinglysning samt mail og telefon.
Hvilken sikkerhed har vi ved at bruge jeres service?
Du har samme høje sikkerhed som hos en advokat. Skøde Centret er en specialiseret juridisk virksomhed, der siden 2003 udelukkende har arbejdet med skøder og ejendomsoverdragelser.
Hvor en advokat ofte favner bredt, har vi valgt at være specialister. Vi gennemfører årligt mellem 800 – 1.200 tinglysninger, hvilket giver os en unik rutine i sager netop som din.
Vi deltager løbende i juridisk efteruddannelse, og vi har fuld ansvarsforsikring via Lloyd’s Bruxelles.
Sæt processen i gang →
Betal kun hvis sagen kan gennemføres.